NYE hold for psykologer 2025
Supervisionsgruppe for 2-3 deltagere
Opstart 17. marts 2025
Målgruppe
Supervisionsgruppen henvender sig til psykologer på vej mod autorisation eller specialistgodkendelse – eller psykologer der fortsat ønsker at arbejde med sig selv og deres faglige udvikling.
Metodisk tilgang og form
Supervisionen tager afsæt i den systemiske og narrative teori og metode, og vi vil også inddrage Compassion fokuseret terapi (CFT), som referenceramme i arbejdet med jer selv såvel som jeres kunder, klienter, samarbejdspartnere og arbejdsplads. Man behøver ikke at have forudgående kendskab til disse metoder.
I gruppen vil vi, via forskellige narrative og systemiske refleksionsprocesser, dykke ned i nogle af de positioner man som psykolog ofte skal navigere mellem. Det kan være som rådgiver, underviser, intern eller ekstern konsulent, fagspecialist, supervisor, terapeut mm.
Supervisionen vil tage udgangspunkt i de tematikker, interesser og udfordringer som deltagerne er optaget af. Der vil skiftevis være små oplæg og øvelser samt konkret sagssupervision med både reflekterende team og bevidningspraksis. Dette har til formål, at sikre en struktureret proces for udveksling af erfaringer og perspektiver i gruppen.
Der vil være fokus på at facilitere en tryg supervisionsgruppe, hvor det gode læringsgrum, nysgerrighed og gensidig respekt er i centrum. Hvor vi lytter og lærer af hinandens refleksioner, oplevelser og erfaringer i gruppen og derigennem får udviklet hinandens psykologfaglige engagement og identitet.
Om supervisor
Jeg er autoriseret psykolog og specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi. Jeg har bred klinisk og erhvervspsykologisk erfaring og har i mange år superviseret psykologer samt andre faggrupper og ledere i privat, kommunalt og statsligt regi. Siden 2009 har jeg holdt oplæg og udgivet artikler indenfor både det kliniske og erhvervspsykologiske område. Du kan læse mere under artikler. Du kan også læse mere om den måde jeg arbejder på her.
Praktisk
Datoer og tidspunkter aftales med gruppen, men supervisionen vil som udgangspunkt ligge mandage (samt nogle tirsdage) i tidsrummet kl. 09-15
Grupper på 2 deltagere mødes til 40 timers gruppesupervision.
Grupper på 3 deltagere mødes til 60 timers gruppesupervision (omregnes til 40 timers ekstern supervision i gruppe mod opnåelse af autorisation i henhold til psykologernes autorisationskriterier)
Individuel supervision kan tilkøbes sideløbende.
Opstart: 17. marts 2025
Gruppestørrelse: 2-3 deltagere
Pris: Kr 36.000 pr. deltager ex. moms.
Supervision der modtages som led i psykologernes autorisationsuddannelse er momsfritaget.
Forplejning: Der serveres the, kaffe og snacks i løbet af dagen. Frokost kan enten medbringes eller købes i nærområdet.
Sted: Vesterbrogade 31, 1.sal, 1620 København.
Tilmelding: Du er meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere på tlf. 31420950. Du kan også sende en mail til mail@julie-holst.dk
Eksempler på temaer kan være:
- Refleksion og sparring på at finde sin position i det moderne arbejdsliv – hvordan navigerer jeg i et arbejde med høj omskiftelighed og øget arbejdsintensitet?
- Samarbejde med kollegaer, ledelse og interessenter – hvordan arbejder jeg mig ind i hensigtsmæssige og værdiskabende positioner?
- Refleksion og sparring på organisatoriske problemstillinger - hvordan kan jeg påvirke og udvikle vaner, kulturer og arbejdsgange?
- Konkrete opgaver der virker fastlåste – hvordan håndterer jeg den konkrete opgave, relation, klient mm.?
- Professionel stil og udvikling – hvordan kan jeg udvikle min faglighed og samtidig understøtte mine personlige værdier og kompetencer?
- Konkrete samtalegreb i samtaler med klienter, borgere, samarbejdspartnere mv. – hvordan kan jeg med flere greb, skabe mere udviklende samtaler?
- Konflikthåndtering – Hvordan kan jeg forstå og dermed positionere mig i interne konflikter? Hvordan kan jeg lære og vokse af dem?
- Egenomsorg – hvordan passer jeg på mig selv som menneske og fagperson?
- Etisk ståsted - hvad gør jeg hvis jeg bliver sat til at varetage opgaver der udfordrer min etik?
- Inddragelse af video eller audio fremlæggelse med henblik på supervision af ens professionelle færdigheder og samtalepraksis.
![](https://julie-holst.dk/wp-content/uploads/2023/10/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_6-1024x683.jpg)